Vi kørte igen idag ind i Yellowstone NP. Turen blev straks besværliggjort ved, at vi ikke var de eneste turister i parken. Når nogen havde fået øjne på Buffalo eller troede de havde set "skygge" af en bjørn, stoppede man straks og skulle fotografere, uden hensyn til "os andre".
Vi fik dog også et par billeder af Bison okser og ved en vandretur ind til boblende kilder, var der pludselig en ulv ca. 20 m fra os :-)
Landskabet vi kørte igennem, var så smukt og varieret (klipper, bjerge, slugter, vandfald, bløde bakker mm.), at det ikke kan beskrives - det skal opleves.
Igen idag så vi mange specielle varme kilder, der boblede op fra jorden. Nogle mere farvestrålende end andre og nogle med mudder og slem lugt. Et helt plateau, var kunstformig etableret, gennem tusinder af år, som terrasser med aflejringer af kalk og mineraler.









Ingen kommentarer:
Send en kommentar