tirsdag den 8. september 2015

Sheridan til Cody, Wyoming 8. September

8. September

I morges ved morgenmaden, mødte vi igen et par danskere. Det viste sig at være nogen der har boet i Frederikshavn og han havde været præst i Abildgaard Kirke i 70erne. Han hed Niels Erik Estrup. De var også på rundrejse i USA.
Da vi skulle passere en jernbane overskæring i Sheridan, kom toget og vi fik nu lejlighed til at tælle alle vognene de medbragte. 126 vogne med kul og der var 2 lokomotiver for og 2 bag til at trække. Vi har tidligere set mange togstammer, men ikke haft lejlighed til at tælle vognene. Ofte har de containere med, 2stk 40 fods ovenpå hinanden på hver ladvogn - Imponerende.
På turen idag passerede vi Big Horn National Forest, vi var ikke klar over at det var en så smuk tur. Bjerge, klipper, kløfter, vandfald og floden der skar sig rundt i bunden af kløften, ofte lige ved siden af vejen - smukt.
Vi ankom til Cody her sidst på eftermiddagen. Byen Cody er opkaldt efter Bill Cody som er mere kendt under navnet Buffalo Bill. I byen er man stolte af ham og derfor opføres der hver aften et lille skuespil, med skud-dueller mellem "bad" og "good" guys. Sjovt at se!

Video fra Shell Falls in Big Horn National Forest








Ingen kommentarer:

Send en kommentar